På med hatten – ud og spil!

Peder Most Garden er Svendborgs Bygarde og blev stiftet i 1953. Vi driver en musikskole med et sjovt fællesskab på tværs af alder.

Garden optager drenge og piger fra 7-års alderen til musikundervisning samt musikere til gardens brass band, tamburkorps og trommekorps. De 6-årige kan starte som minimoster i rytmisk grundskole. Hvis du melder dig ind i Peder Most Garden, garanterer vi en solid musikalsk opdragelse. Lige nu er vi 70 medlemmer med stærkt sammenhold og musik i benene!

Musikalsk spænder garden bredt og går aldrig af vejen for nye udfordringer. Vi er en aktiv garde, der deltager i både danske og udenlandske konkurrencer samt ved mange forskellige offentlige og private arrangementer året rundt.

En højt kvalificeret lærerstab står for undervisningen i gardens egne lokaler. Den høje musikalske standard har gennem tiden resulteret i et utal af priser og pokaler ved både nationale og internationale konkurrencer.